På Hæld...
12 sange
1970
KATRINE
På øen La Palma
Når Danmark har slud
Danser hippien Alma
For turister og gud
Hun har løse gevant
Og om halsen en klud
Hun håber mønterne
Fra hatten
Gir nok til det skud
Hun må ha´, før natten
Hun danser og hopper
Med sit tjavsede hår
Og blotter de mærker
Hun har på sine lår
Hun har løse gevanter
Om halsen en klud
Må mønterne fra hatten
Gir nok til det skud
Hun må ha´, før natten
Og vennen Milar
Han råspiller til
På sin udslidte guitar
Her er alting i spil
Han håber i aften
Hun er villig og vil
Men sarte hænder
Som en kvindes
Må spille indtil
Ingen mer´ findes
Hans øjne er røde
Han har fyret en fed
Om lidt er de døde
Nog´t de begge to ved
​
Han håber i aften
Hun er villig og vil
Men hænder som
En kvindes
Vil spille indtil
Ingen mer´ findes
Det´ spøgelser
Fra dengang
Fra nittenhalvfjers
En refleks fra engang
Et sidste vers
Om frihed og eros
At leve på trods
At ville det hele
Og bare gi´ los
Det´ sært for os gamle
At se på - er det skygger
Af os?
Det´ spøgelser
Fra dengang
Fra nittenhalvfjers
En refleks fra engang
Et sidste vers
Om frihed og eros
At leve på trods
At ville det hele
Og bare gi´ los
Det´ sært for os gamle
At se på - er det skygger
Af os?
Er det skygger af os?
Er det skyggerne fra os?
Når du møder mig i modlys på cykel, min skat
Når du sætter dig i grøften og tisser
Når du fletter dine fingre med mine, min skat
Mellem madder med sild og radiser
Ja så elsker jeg dig mer´ end det er muligt at si´e
Så er livet godt og må gerne bli´e
Jeg har lyst til at holde om dig og kalde dig min Se dig sove, passe på dig og vær´ din kanin.
Når du trækker mod porte med mørke, min skat
Når du læner dit hoved mod min skulder
Når du tar´ om min arm når vi slumre, min skat
Og lidt søvnigt kalder mig Buller
Ja så elsker jeg….
Når du løsner dit hår og smiler, min skat
Når du driller og bøvser og mukker
Når du presser dine ben mod mine, min skat
Når du smider os på sengen og slukker
Ja så elsker jeg….
Når du falmer i blikket og græder, min skat
Når du knuger mig bange og ryster
Når du tvivler og skubber mig fra dig, min skat
Og du råber og kalder mig kryster
Ja så elsker jeg......
Engang
Himlen var blå
Og marken stod gul
Og genboens hus var rødligt
Det stod vi to
Og kikkede på
Mens naboen kom ud
Og hilste så høfligt
På dig og mig
Du og jeg
Himlen var blå
Og dugen var hvid
Og lærkerne legede i vinden
Det stod vi to
Og kikkede på
Mens brisen den strøg
Dg blidt over kinden
Luften var varm
Og vandet var skønt
Nok tæt på de tyve grader
Du lå i sandet
Og jeg lå i vandet
Over bakken der hang
Der spraglede drager
Over dig og mig
Du og jeg
Himlen var blå
Og solen stod højt
Og børnene tumled i græsset
Det stod vi to
Og kikkede på
Og tænkte nu skal
Der go vin i glasset
Til dig og mig
Du og jeg
Himlen var blå
Og kirsebærene hang
På træet i sortrøde klaser
Det stod jeg så
Og kikkede på
Mens du var i gang
Med blomster til vaser
Alting var godt
Med kartofler i kog
Og grillen parat i haven
Der gik vi to
Og småtænkte på
Det ska nu bli godt
Med noget i maven
Til dig og mig
Du og jeg
Æblerne fald
Med bump ned på jorden
Og samlet i poser og kasser
Det gjor vi to
Og tænkte vist på
At her er der nok
Til fætter og faster
Og til dig og mig
Du og jeg
Og sådan der gik
Den sommer engang
Hvor katten gik rank med halen
Vi gik afsted
Og tiden gik med
Og vi tænkte kun lidt
På morgendagen
Med dig og mig
Du og jeg
SKILT
​Når lyset går den gale vej
Og mørket breder sig
Når vinden suser rundt om mig
Så tænker jeg på dig
Så tænker jeg på natteflugt
På dybe åndedrag
På sommerregnens efterduft
På dig og mig i Prag
Når livet går den gale vej
Og tonen ændre sig
Når støvet samler døde fluer
Når ingenting mer duer
Så tænker jeg…..
Når spejlets billede slår min sjæl
Og skoen gnaver hæl
Når tidens brænding rammer mig
Når gud er gået sin vej
Så tænker jeg…
På dig og mig og skjult panik
Når fældens smæk slår hårdt
På dig og mig og det vi fik
Trods det der gik i sort
Ja, Så tænker jeg…
Når lyset går den gale vej
Så tænker jeg på dig.
AFSKED
Her står jeg så med dig
Lie her i min favn
En mand kom med pakken
På den står dit navn
Du kom i en kasse
Der var lavet af pap
Med påklistret seddel
På emballagens klap
(Nynnen)
Den fremmede åbned pakken
Og løfted dig op
Han rakte dig mod os
Det var jo hans job
Nogen spurgt´ om én ville
Mon holde dig lidt
Man rysted på hovedet
Tog forlegent et skridt
Så tar jeg imod dig
Og husker tilbag
Når vi tog om hinanden
Og ingenting sagde
Jeg holder omkring dig
Som jeg gjorde dengang
De andre ser på os
Én foreslår en sang
(Nynnen)
Vi sang den vi kunne
Og sætter dig ned
I det hul der er gravet
Ingen mener du led
Men køerne de glor
Mon de sir nogt andet
De har sådan en uro
Og brøler forbandet
Vi står lidt generte
Ser hist og lidt her
Først nu mærkes kulden
Fra urnen især
Så går vi fra stedet
Og det som nu var
I morgen kommer andre
Måske med en far
(nynnen)
Det begynder at dryppe
Kirkestien er lang
Jeg erindre en sætning
Du sagde engang
Jeg sagd du en skønhed
Du svarede det en hård dom
Og husk lige på
Jeg kun lader som om
Tilbage i minder
Til et hemmeligt sted
Hvor du kom imod mig
Med hovedet på sned
Det mange år siden
De færreste var født
Nu vinker jeg stille
Til dem der var mødt
(Nynner)
Men dagen er særlig
Allehelgernes dag
Hvor de døde vil opstå
Jeg går alene tilbag
Og mørket er kommet
med køerne i ro
Det´ nu her i aften
jeg bevidner min tro
I aften vil jeg se dig
Blandt engle i skjul
Stå lysende for mig
Som min barnetros jul
Men koldvåde fødder
lukker ik nogen ind
Og tågen over engen
Distraherer mit sind
(Nynnen)
Dog ser jeg du smiler
Tar om mig igen
Sir tak for de tanker
Jeg sender, min ven
Jeg ser at du ser mig
Som dengang engang
Sir tak for de tanker
Sir tak for min sang
Moderen
Dæmoner
Hun står om natten i blæsten
På en bro
Ser ned på de udtrådte sko
Hun ser lysene langt i det fjerne
Bag en sky står en stjerne
Hun ser barnet
Hun gav al sin kraft
I det liv hendes mening er lagt
Hun er alene, er væltet
Omkuld
Ser månen er sløret og fuld
Hun ser vinden der river og flår
I et nyfarvet hår
Hun ser barnet
Som står og ser ud
Som en engel forladt af sin gud
Hun tar en selfie, af én hun
Svagt mindes
Høre ord de påstår er hendes
Hun sirr sætninger nogen har sagt
Om det liv hun har haft
Hun ser barnet hun gav al sin kraft
I det liv hendes mening er lagt
Hun tænker forår med tjørn
Og med hyld
Synger sange men drukner i skyld
Hun ser vinden den river og flår
I et nyfarvet hår
Hun ser barnet som står og ser ud
Som en engel forladt af sin gud
Gir så slip på mennesker og ting
Lægger frakken og den arvede ring
Imens vinden den river og flår
I et nyfarvet hår
Hun ser faldets forløsende kraft
Og træder så ud af det liv
Hun har haft.
Hun ser barnet som står og ser ud
Som en engel forladt af sin gud
Imens vinden den river og flår
I et nyfarvet hår
Dæmoner
Når guldregnen blomstre
Og slangen skifter ham
Når dæmonerne hærger
Med skyld og med skam
Vil vreden som spredhagl
Ramme alle og enhver
Der kommer i vejen
Eller kommer for nær
Når synet formørkes
Når øst blir til vest
Når al mening forsvinder
Når alt blir en test
Ja, så finder hun fred og et øjebliks ro
I mødet med duen der ligger død på en vej
Og med pigen, som fandt den
Midt i sin leg - Midt i sin leg
Når håbet om favntag
Blir til støj og til slag
Når sindet tar ture
Med nid og med nag
Vil angsten ta over
Med gråd og med kval
Og pælen i kødet vil sie
Spring ud fra 5. sal
Han gav hende sit hjerte
Hendes sult åd hans sjæl
Hun elsker Akilles
Hun finder hans hæl
Men så finder hun fred og et øjebliks ro
I mødet med duen der ligger død på en vej
Og med pigen som fandt den
Midt i sin leg - Midt i sin leg
Dæmonerne hærger
I skrøbelige sind
Hun føler sig svigtet
Forladt og så blind
Og gråden tar til
Det hele er tabt
En ofring er fuldbragt
Og alting er sagt
Når guldregnen blomstre
Når slangen skifter ham
Vil dæmonerne hærge
Med skyld og med skam
Men så finder hun fred og et øjebliks ro
I mødet med duen der ligger død på en vej
Og med pigen som fandt den -
Midt i sin leg - Midt i sin leg
DE HVILELØSE
LÆNGSEL
De er som flokke af flaksende fugle
Skræmt op uden varsel om natten
De kendes på øjnenes særlige glans
Der ingen der rigtig vil ha dem
De føler sig dømt af en højere instans
De har en uro som påkalder minder
Så ene i grønklædte skove
Fra skyggernes gang over bundløse søer
Til vismandens helt egne love
Med drømme der blegner men ikke vil dø
De er derude og væk fra det kendte
De lever med skjulte passioner
Som vild kaprifolie i iltfattig luft
Fornemmer de destinationer,
Hvor varme og væde forløser deres duft
De håber snart at bli set og bli fundet
Hvor skønt det ku være at bli båret
Få fred for de dybe og angstfulde fald
Bli fremkaldt, og aldrig mer såret
De famler mod noget de må.. og skal
De slås mod vejrmøller
Med lanse og sværd
De går mod det fjerne
I al slags vejr
De vil bryde normen
De vil sprænge formen
Og selv finde hjem
Hjem til dem selv.
​Du er min længsels kvinde
Hende jeg drømte om
Hende jeg ikke ku finde
Hende der bare kom
Før var passionerne tæmmet
Lidenskaben gået i hi
Et væsen forknyt og hæmmet
Der ikke følte sig fri
Jeg var et knirkende hængsel
Som noget i en hengemt sæk
Jeg var i en tåget glemsel
Hvor livet gik hen og blev væk
Du er ….osv
Du kom så pludselig imod mig
Drømme og nu gik i et
Med midsommerhimlen bag dig
Blev jeg kysset og favnet så blidt
Spejlingen af en længsel
Gik ind i min sitrende favn
Sprængt var et livslangt fængsel
Du blev et med det genkaldte savn
Du er….osv
Du er under himlen som lærken
Hvor end du nu er og går hen
Så er jeg der midt i din færden
Som en der kan kaldes en ven
At vide du er i verden
Jeg mærker at du er med
Vi er under himlen som lærken
Du er der for mig et sted
ENGLE
FORÅR
Når natten er mørk og tynger
Når vindstød i slud og kulde
Gir vejrhanen lyd
Når gadelygten svinger og gynger
Og du drømmer om rejser mod syd
​
Så hører du suset af vinger
Så hører du hvisken og råb
Og det synger for dine øre
Om vild passion og det stille håb
For spurve i flok jager rovfuglen væk
Og dyret river i tøjret
Og længsler kommer
Og tanker går
Som engle i vinden
Som gamle i mørket
Måske forstår
Når disen den rammer en mole
Når pigen står ensom og kikker
Med frakke og sko
Når tågehornets tone
Nægter sindet rest eller ro
Så hører du suset af vinger….
For spurve i flok…
Når solen den rammer en rude
Når søndagen er for stille
Og slår alt for dybt
Når barnegråd høres ude
I karrer´ hvor alt er for lydt
Så hører du suset af vinger….
For spurve i flok….
Når natten er lys og kalder
Når hække og markhegn blomstre
Med sødkrydret duft
Når midsommerregnen falder
Og du mister al din fornuft
Så hører du suset af vinger…
For spurve i flok jager rovfuglen væk
​Jeg vil bo under blomstr´ne syrener
Jeg vil lig´ i det frodige græs
Jeg vil ik´ sku´ nog´t førend sener´
Kun se mælkebøt´r ta´ der´s plads
Og gør´ engene kraftfulde gule.
Jeg vil se hva´ det er for en handling
Der får kraften til osse at vær´ sart
Være vidne til livets forvandling
Om at være og være parat
iIen dans at bli bortført af vinden.
Jeg får kys under æbletræets grene
Jeg er glad for du er her og ler
Når at kronblade hvide og rene
Daler ned og vi leger det sner
På din kind midt i majsolens varme.
Jeg sku´ bære dig helt gennem livet
Men jeg ved godt det ikke blir sandt
Men i dag er det sikkert og givet
Der er noget der er mer´ relevant
For i dag dufter markerne saligt.
Vi vil stå ved de bredeste bøge
Der hvor træer og hav går i et
Mærke livet der kommer os i møde
ik´ for meget og ikke for lidt
Men li´e nok og tilpas på en onsdag.
Jeg vil øve mig på at bli´ ingen
Følge med og ik´ sige nej
I en dans at bli´ bortført af vinden
Lissom mælkebøt´n, grå som mig
Svæve bort og bli´ et med himlen.
At Være
Jeg danser helt nøgen
klok´n to i mit køkken
Og trækker vejret
Som om jeg var sytten
Jeg hopper på gulvet
På barnlige tæer
Jeg ta´r en runde
Og er slet ikke sær
Jeg synger alene
Klok´n fem i min stue
Med vinduet åbent
Og skræmmer en due
Jeg skråler så højt
Som lungerne ka´ bære
Jeg opdager så
Jeg har meget mer´ at lær´
Jeg læser en nat
Klok´n to der i mørket
Poetiske vers
Og føler mig nørdet
Jeg rækker min hånd
Klok´n fem sent på natten
Helt stille mod din
Og håber du vil ta den
eftertanker...
9 sange
EN TUR
Jeg tog en tur
Til det hellige land
Så nu ikke så meget til vorherre
Jeg så en del
Der var bygget på sand
Jeg så djævelen en del, - desværre
Jeg tog en tur
Til den hellige stad
Der hvor Jesus blev dømt under skrig og råben
Jeg så en del
Der ku tolkes som had
Jeg så unge gå rundt - med våben
Jeg tog til den mur
Hvor mænd rokked´ og bad
De bar hatte og sortlange frakker
Med øre lokker
Og hva´ de ellers besad
Jeg så vreden i kortklippede nakker
Så var der dem
Som jeg ik´ rigtig så
De ha´d skjult sig bag gravkirkens mure
Jeg så dog éen
Men umulig at nå
Gemt bag tæpper og helgenfigurer
Jeg tog en tur
Til det hellige land
Der på himlen lå halvmånen nede
Jeg så en del til
Hvad religoner de kan
Jeg ved nu at stjernen og korset og halvmånen osse kan vildlede
Jajajajajajaja
jeg ved nu at stjernen og korset og halvmånen osse kan vildlede
Jeg tog en tur
Til det hellige land
Så nu ik´ så meget til vorherre
Jeg så en del
Der var bygget på sand
Jeg så djævelen en del, - desværre
Jeg tog til det sted
Der kaldes det hellige land
Jorden er gødet med angst og med terror
Her er en del
Blevet bygget på sand
Mens de hellige slås om vorherre
Her er en del, der er bygget på sand
Her er djævelen en del, som Herre
DET SKER
Alt er blev´ sagt
Det meste fortolket
Tonen er lagt
Du føler dig dolket
Han står ved sit
Og hun sir noget andet
Det sker så tit
De fryser forbandet
Stemmen blir kold
Som atmosfæren
Føl´sernes vold
Blir dagligdagsværen
Tanken er gold
Så Januar-nasset
Sindet i mol
Og tiden forpasset
Tanken er gold
Så Januar-nasset
Sindet i mol
Og tiden forpasset
Og tiden forpasset
En lejlighed i Aarhus
I en gade tæt på et hjørne
I en lejlighed uden et navn
Står en seng på første til højre
Og blir kaldt de fortabtes havn
Her kommer folk med tasker og tanker
For at sove en nat eller to
De går rundt på små pusselanker
For et sted der skal de jo bo
Der er nog´n der blir flere uger
Men som osse må rejse afsted
Hen til andre halvtomme stuer
De har lært sig at leve med
Oppe i himlens sovesale
Der hvor englene tar´ sig et hvil
Høres bønner og håbefuld tale
Sendt fra mensk´er i fjerne eksil
Får de svar eller er det replikker
Som de hør´ mens de rejser afsted
Ingen ved eller føler sig sikker
Kun passionerne sir´ gå med
I kanappen med et kik mod en kirke
I en lejlighed uden et navn
Står der én som ser på trafikken
Ved et vindue i´n fremmed havn
Ned´ på gad´n går flokke af engle
Vinden synger af lyden med børn
Øjeblikket er af de sjældne
Hvor at engle blir menneskebørn
I en lejlighed inde i Aarhus
Med en baggård der´ vendt mod nordvest
Står der én som ser der er krokus
Her er sol og en lyd af blæst
Her er forårssol og en lyd af blæst
Sommer i byen
Kære ven
Nu er sommeren sandelig kommet til os
Vandet springer, springer i byens fontæner
Mælkebøtterne kæmper sig frem og på trods
op af asfalt og i parkernes plæner
Det´ dog fandens som folk myldre rundt lige nu
Alle vegne i bilgassers stikken og prikken
I et lys så ens øjne gør ondt, ja så gu
Går de frem og tilbag´ i trafikken
All´ de rigtige får en kop kaffe derud´
Under lamper me´ varme og stribe´d markiser
Flytter tæpper og snakker og retter en pud´
Og har solbriller på mens de spiser
Alt for tæt og for varm står en bil og glor
I det fjerne sirenernes ekko
Bag husene buldre et taktfast bor
Der´ et råbende barn foran Netto
I oaser med buske og perlestens grus
Rundt om plæner og blomster i sirlige bede
Er der men´sker der ligg´r på det klippede græs
Mellem dem der har valgt bar´ at sidde
De har vand med og mad i en fint flettet kurv
De så gerne, solen ku´ gi´ dem lidt farve
Mellem støjende børn og en næsten tam spurv
Som ta´r krummer og nok os´ en larve.
Der er singler med singlernes overskuds tid
Så bevidste, ligg´r de i shorts eller trusser
Og de drømmer en drøm om et spændene liv
Mens en susen ka´ hør´s fra nog´n busser
Det´ sommer i by´n med turister én mass´
Nu´ den brændende stenbro´n tilbage
Gi den gas brøler én på Højbro Plads
Jeg vil meg´ helre sende en klage
Træk nu vejret du gamle - antagonist
Ja det si´r de, friskt med ungdom´lige stemmer
De har ret,hvornår var det jeg trak det vejr sidst
det er noget man nemt går og glemmer
Åh jeg snakker, du kender det selv, vil jeg tro
Lad os flygte i eksil fra det som nu kommer
Jeg har stedet hvor vi bare ka´ sid´ og glo
tænke tanker og nyd´ det er sommer
PS jeg har købt både mad og nog´t vin
Kærlig hilsen vennen din
I Zen
Erkendelse
Månen er oppe og sindet er i zen
I dag så jeg lærken den er her igen
Jeg stod der på bakken og vinked´ til den
og råbte velkommen igen, min ven
Min ven
Jeg mærker det er forår
For lyset er så klart
og blæsten den er hvid
Og lærken den ved
at nu er det tid
Til at hvirvle mod himlen med hurtige slag
Den allerførste forårsdag
Den allerførste forårsdag
Jorden er våd
Og livet er min ven
Jeg er gammelmandskåd
For det føles i dag
Hvor tiden nu er gåe´
At nog´ af det
Som engang blev såe´
Er blevet til nog´!
Månen er oppe og sindet er i zen
For det føles i dag
At nog´ af det
Som engang blev såe´
Er blevet til nog´
Er blevet til nog´ !
Jeg husker engang
Jeg husker engang
Hvor en dråbe blev til
Tog form, og kom til sig selv
Jeg ved det
for jeg var der selv
Ud af havets mørke dyb
sprang en fisk
og smed en dråbe
En dråbe der blev til et glimt
i sommersolen
Jeg var det barn
Der så det ske
mens jeg stod på molen
I et nu hang en dråbe helt fri
Alene med sig selv
Alene lissom mig
Uhum….
​
Er det mig der er dig
Eller dig der er mig
Nej vi´ slet ik´ alene
Ikke hver for sig.
Det´ en
Hemmelig
Leg for en 10årig
Dreng
En dreng der står og ser
En dråbe bli et glimt
af solen
Og dråben der hang
I en sommerlig vind
Blev favnet af havet igen
Blev favnet af havet igen
jeg så det
så jeg ved det vel
Jeg så det i et nu
Dengang
og så lagde jeg mig lisså lang
som jeg nu var
li´ der i solen
og så lagde jeg mig lisså lang
som jeg nu var
li´ der i sommersolen ….(nynner)
Terracotta
krigerne
Trollefisken
Terracottakriger´ i kamp med tiden
En hem´li hær ingen ved hvor står
Som vil tabe slagene, før eller siden
Men genopstå efter totusind år
De stod under jorden, i skjul tog de striden
Nu står der i lyset en spøgelseshær
Som fulgte sin hersker med troens viden
Og nu står de her uden våben så underlig nær
På geledder står de i´en ophøj´t stilhed
I gigahallen li´ her i vor´s tid
De tænker deres, om nog´t som kun de ved
Her i støj og råben fra nutidens liv
De står så parate, de er made in China
Og så er der os, alle os from the West
Har de mon en indsigt fra fortidens Kina
En visdom der sejre ov´r os, som jo tror vi ved bedst
Terracottakrigere i kamp med tiden
En hem´lig hær vi nu ved hvor står
Som tabte slag´ne men ikke krigen
Som genopstår efter totusind år
Jeg husker trollefisken
Den lyse sommerdag
Så dueblå i blikket
Så højt på et solvarmt tag
Med jorbærøreringe
Du stod og var så klar
Berørt af englens vinge
Sådan husker jeg det var
En tid hvor alting springer
Og du sprang med den dag
Så tæt vi var på guder
Så modig i vores sag
Vi elskede i det stille
Med dynen sparket af
I ly af sydens nætter
Du slugte hvert et ord jeg sa´e
Og nu med børn på vej til vandet
Vi råbte: Mølle, Slot
Cikorieblå var kjolen
Og alt var sommergodt
Ja nætter blev til somre
Og dage blev til år
Men årenes berøring
Blev hudafskrabningssår
For det du sag´ du elsked
Var blevet forelsket i
Dengang for længe siden
Blev til det du ikke kunne li´
Du døde klokken fire
En helt almindelig dag
En dag med stille snefog
Helt stille uden nag
En fugl med knækket vinge
Så klein du blev tilsidst
Men farverne i tøjet
De sag´ vær ikke trist
Du så det vist nok komme
Nu ingenting på sigt
Du sagde det meget nøgternt
Det lød så uvirkeligt
Du sagde: én dag af gangen
Så gav du mig et kys
Forsvandt så ind i søvnen
Du hav´d sat dit sidste kryds
Og pigerne de er der
De er der i dit nu
De er der i et favntag
Og hvisker kære du
Jeg ser dig stå i Brugsen
En mørk december dag
Du kikker på en nisse
og sir den må du ha´
Jeg står på mine hænder
Og skjuler mine sår
Jeg mærker noget spænder
Ved ikke rigtigt hvor
Men jeg ved når det blir sommer
Når det igen er høst
Cikorien vil stå ved vejen
Som trollefisketrøst
Og hver gang det blir sommer
Når det igen er høst
Cikorien står ved vejen
Som trollefisketrøst
Cikorien står ved vejen
Som trollefisketrøst
Som trollefisketrøst
Barndommens gadekryds
Du står på ensomhedens hjørne
Hvor drengen stod engang
Han stod og så på trafikken
Ikke langt fra konfekturebutikken
Hvor mor og far havd´ travlt - med kunder
Som de takker med smil og buk - og nikken
Mens drengen kikkede efter en Nimbus
Ell´r bar´ en Velo Solex
Han stod alene og kikked´
På dem som var på vej
Mest cykler og gående ble´ det til
Hvis ik´ oste-Jensens røde Chervolet
Med grosseren kom kørende forbi
I krydset i Nørre - Alle´
Mens drengen kikkede efter en Nimbus
Eller bar´ en Velo Solex
Det hele styret af´n betjent
Som ga´ tegn til kør og vent
Med store fakter og høje fløjt
Hans stav ble´ svinget rundt og løftet højt
Uniformen sort og med hvide handsker
Ga´ respekt for den velvoksne panser
Mens drengen kikkede efter en Nimbus
Eller bar´ en Velo Solex
Han kom klokk´n fire til fem
Trafikken topped der
Og drengen håbede nog´ ku´ ske
For ellers var der ikke meget at se
Højst en gammel hestevogn- med affald
I krydset i Nørre -Alle´
Mens drengen kikkede efter en Nimbus
Eller bar´ en Velo Solex
Du står på ensomhedens hjørne
hvor drengen stod engang
De voksne sag´ her ble´n tysker skudt
V´en port´ med skiltet adgang - forbudt
Li´ ved slagter Sven med heste kødet
Fra dyr som han selv havde skudt
Mens drengen kikkede efter en Nimbus
Eller bar´ en Velo Solex
Jeg husker skumringens tone
Og bussers lugt´a benzin
På hjørnet står jeg igen som ung..
Og hører aftenklokken dyb og tung
Og jeg ser mig selv som dreng´n dengang
Som står så alene - og stum
Mens han kikker - efter - en Nimbus
Eller bar´ en Velo Solex
Jeg står her og tiden er gået
Et lyskryds er der nu
Der´ kom´et en nymodens vincafe
Men her er stadig ikke meget at se
Men et kærligt vemod står tilbage
Ved tanken om kryds´t i Nør Alle´
mens jeg kikker - efter - en Nimbus
Eller bare en Velo Solex